Til inspirationsoversigt
Salg

Canvas-kriller eller mavepine?

Canvas....Få her 3 tips til succes og god mavefornemmelse

Telefonsalg – hadet og elsket, undgået og dyrket. Ja der hersker ingen tvivl, at netop Canvas (kært barn har mange navne) deler vandene, og at stort set alle i en eller anden grad har en følelse omkring det ”at ringe ud.”

Uanset hvordan du har det: Om der er gået Canvas-kriller i dig, og du næsten ikke kan vente med at få talt med en masse i telefonen, eller om Canvas hænger som en sort sky og er en trykkende mavepine, så har du her muligheden for at få lidt inspiration til at komme godt i gang med Canvas efter ferien. 

 

1. Find glæden og nærværet frem

Du kan sikkert genkende hende. Den receptionist, der lød venlig, imødekommende og glad, da hun løftede røret og mindst ligeså glad for at hjælpe dig godt videre. Hun gør indtryk. Det er sagt før og lugter en smule kliche-agtigt, men ikke desto mindre er det sandt. At smile i telefonen kan høres – og det virker. Især når smilet kobles op på en lyttende, rolig adfærd, hvor fokus er på den, man har i røret og intet andet. Dermed også sagt: selvom personen i den anden ende ikke kan se, hvad du laver, så kan det høres, hvis du ikke er nærværende (måske fordi du laver- eller tænker på noget helt andet).

Læs mere her om vores perspektiv på, hvordan positiv energi kan være med til at skabe succes, både for dig selv og andre.

 

2. Stå inde for det, du leverer

Punkt 2 her hænger rigtig godt sammen med punkt 1, for skal vi smile, være glade og nærværende, så kræver det (for de fleste), at vi står inde for det, vi leverer. Vi skal ganske enkelt have hjertet med og en god følelse af, at vi ringer ud med en ”gave” til personen i den anden ende. Hvis man modsat føler, at man ringer med et dårligt produkt, som ikke giver mening for den, man ringer til - eller at man føler, at man er en belastning, når man ringer, så kan det være rigtig svært at nå i mål med dialogen og salget. 

Så hvad er værdien ved det, du kan tilbyde? Gør dig det klart, inden du løfter røret. På den måde vil du opleve modtagere, der bliver inspireret af din passion, engagement og begejstring. Du bliver med andre ord en troværdig sælger. 

 

3. Sælg dit budskab

Som kommunikator er du sælger – sælger af et budskab. For at være en dygtig kommunikator skal vi beherske tre grundsten: Stil Spørgsmål, Giv info, Lyt og observér

Ved at stille spørgsmål kan man afdække modtagers behov, fastholde modtagers opmærksomhed, styre samtalen i den retning, man ønsker samt sikre accepter undervejs i dialogen. 

Men for at styre samtalen er det også vigtigt at give info. Hvis dine spørgsmål er for åbne uden ”rettesnor” til modtager, så kan du få svar øst og vest. Samtidig kan spørgsmål uden information også hurtigt komme til at føles som et forhør – og er på ingen måder rart for modtager.

Lyt og observér går fint i tråd med det, vi indledte med – nemlig at finde glæden og nærværet frem. For at virke og ikke mindst være nærværende, så kræver det, at vi lytter og bruger det, vi hører. Måske har du prøvet at have en af de mere uheldige telefonsælgere i røret? Ham som bare overhovedet ikke lytter til, hvad du svarer. Han fremstår inkompetent og for at sige det, som det er – super belastende. Årsagen er klar: han glemmer et afgørende element af god kommunikation, nemlig at lytte.  

Læs meget mere om de tre kommunikationskrav i artiklen her, hvor min kollega Rasmus Larsen går mere ind i værktøjet.

 

Med ovenstående tre kriterier i tankerne, inden du ringer ud næste gang, håber og tror vi på, at du vil kunne ringe ud med endnu større succesrate - og ikke mindst en god følelse i maven.

 

Rigtig god fornøjelse.

 


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö