Til inspirationsoversigt
Kultur / Måling

”Det er vanskeligt at spå – især om fremtiden”

Disse ”vise” ord er ofte blevet brugt, med et smil, når ledere konfronteres med spørgsmålet om deres forventninger til fremtiden? Er strategien nu den rigtige? Vil den sikre virksomhedens succes? Kan virksomheden leve op til det, den lover?

En af forudsætningerne for at strategier bliver succesfulde er, at virksomhedskulturen understøtter de valgte strategier. Kultur er i den sammenhæng defineret som de tanker, følelser og handlinger, der stærkt kendetegner virksomheden.

For at sikre sig på ”rejsen”, fastlægger topledelsen nogle nøje udvalgte pejlemærker i form af ”Key Performance Indicators” (KPI’er). Ved at kommunikere disse ambitiøse målsætninger eller nøgletal, er der nu en forventning om, at den nødvendige præstationsorienterede kultur (performancekultur) vil udvikle sig.

 

KPI’er fortæller ikke nødvendigvis om fremtidig succes

I de seneste uger har der været en del interessante kronikker og blogs om anvendelse af KPI’er og organisatoriske målinger. Bl.a. har professorerne Jan Molin og Steen Hildebrandt, med interessante perspektiver, udfordret virksomhedernes og ledernes til tider ensidige fokusering på KPI’er.  Budskaberne handler bl.a. om at KPI’erne, i sig selv, intet fortæller om mulig fremtidig succes. Tallet er udtryk for en gjort indsats – eller mangel på samme, og bliver i mange tilfælde brugt som et rigidt ledelsesværktøj. Vi bliver ikke bedre, blot fordi vi måler. Man kommer fx heller ikke i bedre form, bare fordi man måler sit kondital.

 

Hvorfor så måle?

Er disse målinger overhovedet nødvendige? Hjælper de virksomheden i den ønskede retning? Giver målinger det billede topledelsen skal bruge, for at kunne lede virksomheden i retning af visionen og strategien?

  • Fordi målinger giver et udgangspunkt for forbedring; fordi forbedringer kan måles, når målingen gentages.
  • Fordi målinger skaber fokus; fordi mål fastlægger adfærd, og fordi mål er motiverende og øger præstationer.
  • Fordi mennesker glæder sig over dokumentation for deres ihærdighed.
  • Fordi målinger synliggør, hvad der virker i organisationen.
  • Fordi målinger gør det muligt at fremhæve, hvad de bedste i organisationen gør.

 

Målingen isoleret set er ikke interessant!

Det er den involverende og engagerende dialog mellem ledelsen og den øvrige organisation om resultatet af en måling, der er interessant. Interessant fordi dialogen handler om holdninger, motivation og glæde for at gøre det rigtige – rigtigt. Og netop sammenhængen mellem glæde og produktivitet, kan på en og samme tid kan udtrykkes i graden af ”performance”.

Ved at måle på kulturen får topledelsen og de øvrige ledere et billede, der viser om medarbejderne har de rigtige tanker, følelser og gør de rette indsatser i forhold til de resultater, som virksomheden skal skabe.

 

Hvad giver en måling af kulturen virksomhedens ledelse?

En måling af kulturen, og i særdeleshed processen omkring målingen, giver virksomhedens topledelse og øvrige ledere:

  • En præcisering af organisationens kendskab, tro på og efterlevelse af virksomhedens mission, vision, strategier og værdier.
  • En identificering af indsatsområder i forhold til at udvikle virksomhedens kultur, så den understøtter de mål, som virksomheden skal nå (performance). Både i et forretningsmæssigt og organisatorisk perspektiv.
  • En måling af implementeringsgrader og effekter af igangsatte aktiviteter - herunder fremdrift og hastighed i forandringsprocesser.
  • Et fælles grundlag for dialoger på organisations-, enheds- og individniveau der skal sætte den enkelte leder i stand til at prioritere sine ledelsesmæssige indsatser og egen kompetenceudvikling for at strategien lykkes.

Med dette nuancerede billede af den øjeblikkelige virksomhedskultur, får organisationen nu mulighed for at drøfte, om der er den rette vilje og lyst til at præstere, øge performance og evt. overgå forventningerne fremadrettet.

Således bliver det ikke længere vanskeligt, men derimod interessant at spå – især om fremtiden!


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö