Til inspirationsoversigt
Ledelse

At bibeholde det gode humør – også i en lufthavn

Findes der et mere fascinerende, fantastisk og – til tider - forfærdeligt sted end lufthavne? Det gode ”rejse-humør” er under angreb fra alle sider. Og pludselig: Flyet forsinket eller aflyst. Hvordan håndterer du sådan et angreb på dit gode humør?

 

Jeg er netop hjemvendt efter en forlænget weekend i min ynglingsby: London. Shopping, gode venner og overvældende gastronomi blev erstattet af et sandt lufthavnsmareridt.

Vi kom afsted med lufthavnsbussen i god tid, men morgentrafikken gjorde busturen halvanden time langsommere end planlagt. Det resulterede i, at bussen ankom til lufthavnen 20 minutter før afgang. Vi løber op til sikkerhedstjekket. Vi scanner vores boardingkort, men kommer ikke igennem. Vi kontakter lufthavnspersonalet. Der er ikke noget at gøre - vi har misset flyet.

Frustrationen tager til i styrke, da vi bliver bekendtgjort med, at alle flyene ud af London (fra alle 3 lufthavne) er overbooket. Det næste ledige fly er 10 timer efter og det vil koste 350 pund - et tilbud, som vi nødtvungent må takke ja til.

Nu er spørgsmålet – skal denne oplevelse ødelægge et helhedsindtryk af en fantastisk weekend? En hel dag? Eller blot et par minutter?

Et positivt livssyn og det gode humør er et tilvalg, altså ikke noget andre kan tage fra dig. I intenz bruger vi et begreb, der hedder kontrolcirklen. Det er et fantastisk værktøj, som hjælper med at kategorisere oplevelser i 3 kategorier: det man kan kontrollere, det man kan øve indflydelse på, og de vilkår man må acceptere. Myldretidstrafik, ufølsomme computersystemer og få flyafgange er alle vilkår, som man ikke har kontrol over, eller kan øve indflydelse på – så hvorfor bruge tid på dem? Frustration kan skabe eller dræne energi. I det sekund man ikke optjener energi fra frustration, skal den erstattes med noget andet, og det er her kampen om det gode humør spidser til, for det kan være en udfordring.

Min rejsemakker sagde; ”I det mindste regner det ikke herinde og vi har fri. Nu kan vi ligeså godt nyde dagen sammen, vi kan alligevel ikke gøre noget ved det”. Det smittede og hjalp den gode stemning frem. Kunne hun ligeså godt have sagt det modsatte? Og hvad havde hun så smittet med? Og havde dagen gået hurtigere eller langsommere, hvis man var i dårligt humør?

Det er ikke omkostningsfrit at tænke højt, så tænk og smit dine omgivelser med det rigtige. Vælger du at flytte dit fokus hen på noget, du kan kontrollere eller lader du dig dræne for energi af vilkår, som du ikke har indflydelse på? 

Husk det gode humør – og husk at kæmpe for det. Og undervurdér ikke morgentrafikken i London mandag morgen :o)


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö