Til inspirationsoversigt
Ledelse

Står en fatal mangel i vejen for din succes?

Du har sikkert hørt det før: Når man fokuserer på at træne og udvikle sine svagheder, har det kun en lille effekt på ens performance.Men… skal man så aldrig træne svagheder?

Eller hvad? Har den glade ”happy-go-lucky”- stemning og al den positive psykologi taget lidt for hårdt fat i os, så det er forkert og sortsynet at fokusere på det, vi er dårlige til? Og hvad skal vi så gøre, for at blive en bedre udgave af os selv og skabe resultater i verdensklasse, hvis vi slet ikke må kigge på det, der ikke fungerer?

Målet er afgørende

I dag vil vi gerne slå et slag for målet om at blive bedre, en bedre leder, en bedre resultatskaber, en bedre udgave af sig selv. Og hvorend verden er et smukkere sted, når vi betragter den med et positivt sind, så lad os i dag slå et slag for også at se og arbejde med de ting, der muligvis forhindrer os i at præstere fantastisk; de fatale mangler. Vel at mærke hele tiden med et positivt fremadsynet mål om at forbedre os.

Fatale mangler kræver fokus

Når du giver dig i kast med at udvikle dig, er du nødt til at skelne mellem fatal mangel på færdigheder og så svagheder. Hvis vi ser på, hvad der skaber succes som leder, når de fleste analyser frem til ensartede resultater om, hvad man skal beherske for at være en god leder. Dermed taler vi om en fatal mangel, hvis du ikke har de færdigheder, der giver mest succes som leder. Her tænker jeg på evnen til at inspirere, kommunikere, motivere, udvise empati, lytte og forstå, skabe motivation for udvikling og meget mere.

Har du overvejet, hvilke afgørende ting du overhovedet ikke må falde igennem på? Og hvad konsekvenserne er af det, hvis det skulle ske?

Stræber du efter at blive en fantastisk leder?

Glemmer eller gemmer vi en fatal mangel, så bliver vi aldrig den fantastiske leder, vi gerne vil være, om end vi har alle de andre kompetencer, der skal til for at opnå målet.

Du skal dermed skelne mellem fatale mangler og svagheder, der ikke har betydning for successen som leder.

Lad os prøve at tage et konkret eksempel; Det en fatal mangel, hvis du ikke er i stand til at inspirere dine medarbejdere og få dem til at følge dig. Til gengæld er det en svaghed, at du ikke er punktlig til møderne. Ser man på de bedst performende ledere har de alle evnen til at inspirere, men der er både punktlige og ikke punktlige ledere iblandt disse. Her bliver du nødt til at træne og fokusere på din mangel. Måske bliver det aldrig en topstyrke at inspirere dine medarbejdere, men du bliver nødt til at træne og udvikle din manglende færdighed for at blive en succes som leder og indløse det fulde potentiale.

Så hvor efterlader det os så i forhold til den her ”Happy-go-lucky” stemning, der med rette har indtaget rigtig mange danske virksomheder, ledere og medarbejdere?

At betragte og udvikle fatale mangler er ikke sortsynet og forkert – men kan være en nødvendighed for ikke at stå i stampe i egen udvikling og forhindre succes. Skridtet mod stor glæde og resultater i verdensklasse kan dermed også tages ved at betragte det, du ikke kan.

Med andre ord positiv udvikling er også der, hvor vi kigger på det, vi skal forbedre.

Rigtig god fornøjelse.


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö