Til inspirationsoversigt
intenz

Hvad kigger du efter, når du vælger ekstern samarbejdspartner?

Få 5 vurderingskriterier til at træffe det rette valg

Hvis du før har hyret en ekstern samarbejdspartner, så ved du også, hvor svært kan være. Hvorfor? Fordi vi ikke ved, hvad vi skal kigge efter. Og det er ligegyldigt, om det er inden for markedsføring, økonomi, salg, ledelse, HR mv.

Vi har selv stået i situationen flere gange og har ligeså mange gange manglet konkrete kriterier til at vurdere og sammenligne de potentielle samarbejdspartnere.

Se videoen, hvor Jes Graugaard præsenterer dig for værktøjet.

 

Vælg en samarbejdespartner, der:

Forstår dine ønskede mål

Det er alpha omega, at din samarbejdspartner forstår, hvor I gerne vil hen, hvilke resultater og KPI’er I går efter og mindst lige så vigtigt, hvilken adfærd der skal til for at nå i mål.

Vurdér din samarbejdspartner på følgende:

  • Hvor god forståelse har de for jeres overordnede mål?
  • I hvilken grad evner de at prioritere jeres mål?
  • Hvordan bryder de målene ned i mere spiselige bider?

Vil du vide mere om målstyring? Så læs "Bliv skarp på, hvad der skaber jeres resultater"

Kender dit udgangspunkt

Når din organisation skal udvikles fra A til B, så er det afgørende, at din samarbejdspartner kender A og har de rigtige værktøjer til at undersøge A i dybden. Ofte kender vi ikke hele sandheden, selvom vi tror det og derfor er det vigtigt, at du bliver udfordret på din overbevisning. Vores erfaring er, at alt for mange hurtigt skøjter over det kriterie og det er som at bygge et hus på et vakkelvorn fundament. 

Vurdér din samarbejdspartner på følgende:

  • Hvor gode er de til at undersøge dit udgangspunkt?
  • Hvilke værktøjer har de til at undersøge det?
  • I hvilken grad evner de at udfordre dig på din overbevisning?

Tilfører viden

Vær kritisk over for den, der tilfører ny viden til din virksomhed. Vælg én, der brænder igennem, udfordrer dig og evner at skabe et involverende læringsmiljø, hvor man føler sig godt tilpas. Selvom det ofte er kompleks viden, skal det serveres på en enkel måde og være understøttet af noget visuelt, som gør det lettere at forstå og huske.

Vurdér din samarbejdspartner på følgende:

  • Hvor inspirerende er de og hvor meget brænder de igennem?
  • Hvor gode er de til at kommunikere? Til at give information, stille spørgsmål, lytte og observere?

N.B: Det er vanskeligt at vurdere undervisningsformen på baggrund af et enkelt møde. Dog afholder flere og flere seminarer, hvor du kan få et smugkig på deres undervisningsform. 

Skaber vilje

Hvis ikke jeres samarbejdspartner formår at skabe den nødvendige vilje, kommer I aldrig i mål og får aldrig brugt det lærte. For at sikre høj vilje og motivation er det vigtigt, at samarbejdspartneren skaber forståelse og ejerskab for den overordnede bevæggrund for udviklingen. Vælg én, der formår at skabe forståelse for "hvad VI får ud af det" og på samme tid formår at bryde det ned, så hver enkel medarbejder forstår "hvad JEG får ud af det" og "hvordan bidrager JEG til, at vi kommer i mål".

Vurdér din samarbejdspartner på følgende:

  • Hvordan sikrer de forståelse og ejerskab blandt alle medarbejdere?
  • Hvilke krav stiller de til engagement og involvering i ledergruppen?

Vil du vide mere om viljestyrke? Så læs "Hvor der er vilje, er der vej"

Sikrer træning og brug

Det er ofte her, det går galt. Vi har fået god viden og har viljen på plads, men alligevel sker der ikke noget. En af de hyppigste årsager er, at vi mangler viden om, hvordan værktøjer bruges og trænes i hverdagen. Undersøgelser peger på, at hele 60% af læringen er glemt bare to dage efter, hvis ikke den bliver forankret via brug og træning.

Vurdér din samarbejdspartner på følgende:

  • Hvordan sikrer de, at I får trænet i hverdagen?
  • Hvilke koncepter har de til at underbygge og forankre det lærte? 
  • Hvordan understøtter deres online træningsplatform processen før og efter?

Vil du vide mere om træning? Så læs "Få en stærkere træningskultur i din organisation"

De 5 vurderingskriterier er det, du som minimum bør forlange af en samarbejdspartner på udvikling. Der er et hav af andre kriterier, du også bør overveje som f.eks. god kemi og samarbejdspartnerens værdisæt. Men er ovenstående kriterier opfyldt, så er der god basis for, at du har fundet den rette.


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö