Til inspirationsoversigt
Kultur / Ledelse

Der er ingen forskel på Danmark & Saudi Arabien

- i hvert fald ikke når det kommer til virksomhedskultur og forandringsledelse.

Kulturen i Mellemøsten er muligvis meget forskellig fra kulturen i lille Danmark. Men når det kommer til udfordringer og udviklingsområder så er der ikke stor forskel. Både herhjemme og i Mellemøsten skal virksomheder oftest nå mere end de skulle sidste år, og forandringer er en realitet man bare må deale med. Langt de fleste søger derfor udvikling. Og her spiller kulturen en helt afgørende rolle, og det er jo egentlig ikke så overraskende. Hvorfor? Fordi vi alle er mennesker med både rationelle og emotionelle tanker og følelser.

 

Konsulent og partner i intenz, Mads Winther, har været i Mellemøsten flere gange siden efteråret for at tage temperaturen på ikke bare kulturbegrebet, men også villigheden til at skabe forandringer igennem øget fokus på salg og ledelse. Fællesnævneren for disse forandringer er arbejdet med at skabe en stærk forankret virksomhedskultur, der er i højere grad er gearet til at imødekomme forandringerne. Og det er ifølge Mads Winther ikke anderledes i Dubai og Saudi Arabien, end hvad vi oplever i Danmark.

 


”Virksomhederne i både Dubai og Saudi Arabien kæmper med stort set de samme temaer som danske virksomheder. De skal have medarbejdere der kan toppræstere og forandre sig. Og begge steder er ledelse et centralt omdrejningspunkt – ligesom det at skabe mening og passion i arbejdet er et parameter for at skabe attraktive arbejdspladser.”


 

 

 

Drivkraften og villigheden til udvikling i Mellemøsten er enorm! I Saudi Arabien arbejder man med en ’Vision 2030’ plan. En del af visionen er at skabe en national excellence-kultur i landets måde at drive forretning og turisme på – og det skal ske igennem et ’National Transformation Program’. Her spiller et øget fokus på både salg og ledelse en afgørende rolle i ambitionen om at skabe disruption i virksomhedskulturen i Saudi Arabien.

 


”For Saudi Arabien og deres ’Vision 2030’ plan handler det her jo næsten om liv eller død. Landet ved, at olien slipper op, den er blevet dyrere at hente op af jorden, og der bruges mindre af det. Så groft sagt er hele eksistensen for Saudi Arabien blevet disruptet. Samtidig har de set, hvordan De Forenede Arabiske Emirater med Dubai i spidsen, har transformeret sig til et business- og turistmekka. Det er den transformation som kongen i Saudi Arabien nu har igangsat. Og netop dét, at der er opbakning helt fra toppen af hierarkiet kan vise sig afgørende - da det uden tvivl også betyder transformationer og reformationer af gamle kulturmønstre og normer i samfundet. Tilgangen til ledelse skal bl.a. ændres, og det virker også helt oplagt, eftersom den unge del af befolkningen er langt fremme i forhold til at tage imod ændringer udefra.”


 

Hvad skal der til for at skabe en sådan megatransformation? Og hvordan folder man det ud i Saudi Arabien?

 

Uanset om vi taler om at forankre en stærk fælles kultur i et helt kontinent, i et land eller i organisationen - så kræver det i høj grad tid, dedikation og prioritering. Samtidig er det afgørende at have fokus på at skabe en stærk sammenhæng mellem det virksomheden - eller i dette tilfælde Saudi Arabien - beskriver i strategien og visionen, og så på den faktiske adfærd i hverdagen. Der skal være overensstemmelse mellem den beskrevne og den faktiske kultur for at kunne skabe nye resultater - og dermed forandre kulturen nationalt såvel som organisatorisk.

 

 


 ”We are determined to build a thriving country in which all citizens can fulfill their dreams, hopes and ambitions. Therefore, we will not rest until our nation is a leader in providing opportunities for all                                                         through education and training, and high quality services”.                             - Kingdom of Saudi Arabia 


 

Mads Winther er overbevist om, at netop træningskultur er et ”must do” uanset, hvor i verden vi befinder os – og det gælder både ledere og medarbejdere:

 


Træningskultur spiller en afgørende rolle. Ikke bare i Saudi Arabien – men også i andre kulturprojekter. Det gør den, fordi de handlinger, vi har vænnet os til at gøre – vanehandlinger – har skabt en stor grad af tryghed. Vi kender tingene og føler os bekvemt med at gøre tingene på den måde. Nu skal vi begynde at gøre noget nyt, og det er ganske umuligt at blive god til noget uden at træne. Det bør være en naturlig del af udvikling – uden træning ingen udvikling. Træningskultur bidrager også til at fjerne den frygt, der kan være ved det ukendte. Og samtidig skal vi have udviklet en kultur, hvor det er ok at fejle – altså fejle fordi vi prøvede at gøre nyt og godt. I mange kulturer – både lande- og virksomhedskulturer – er det at fejle en kæmpe udfordring. Det bør være en del af enhver god kultur… Plads til fejl… Kun herved kan vi udvikle os. Det er træningskulturen med til at skabe, samtidig med et trygt og frygtløst univers, hvor den enkelte kan frigøre sit fantastiske potentiale. Og det er netop træningskulturen som flere af virksomhederne i både Dubai og Saudi Arabien ser stor værdi i - ’gi os den og vi bliver endnu stærkere’ siger de.”


 

Det proaktive arbejde henimod en stærk forankret kultur kan instrueres på mange måder og i mange sammenhænge – og det er uanset om det gælder en organisatorisk forandring i en dansk virksomhed eller en kulturel omvæltning i et land som Saudi Arabien. Hvad der er vigtigt at slå fast er, at kultur handler om mennesker – så hvis vi vil ændre et hel lands mindset og opfattelse af virksomhedskultur – så må vi starte med at fokusere på de personer, der skal bære denne forandringsproces.

 

Hos intenz glæder vi os til at være en del af en spændende proces i Dubai & Saudi Arabien, hvor vi i et partnerskab med Pioneers Consulting vil hjælpe med at udrulle kulturtransformationen i endnu højere grad og herigennem hjælpe med at skabe den forandring som er påkrævet.

 

Hvis du kunne tænke dig at blive yderligere inspireret til, hvordan du selv kan arbejde med at sikre en stærk fælles kultur i din organisation - så deltag på vores seminarer i Performancekultur og Hjerneforskning & Ledelse - Neuro Science Leadership

Vi glæder os til at se dig.


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö