Til inspirationsoversigt
Kultur / Ledelse

Leder - hvilken vej peger din finger?

Den er før hørt, men kan tåle at blive hørt igen: Alle medarbejdere skal ledes godt. Men for at lede alle godt, skal de ledes forskelligt. Erfaringer viser, at jo mindre viden ledere har om medarbejderes forskelligheder, jo mere tager lederne udgangspunkt i sig selv.

Når vi kigger rundt på vores kollegaer, kigger os selv i spejlet og generelt betragter dem, vi møder i dagligdagen, dem vi støder på eller dem vi går forbi, så eksisterer der formentlig hos de fleste en klar bevidsthed om, at vi er forskellige.

Ja – vi er alle skruet sammen på forskellig vis, med forskellige religion, kultur og opvækst.

Jeg er mig, og du er dig – og vi bliver aldrig den samme

Når det er sagt, så ser vi i mange tilfælde udfordringer, konflikter og dilemmaer i virksomheder netop på grund af en manglende bevidsthed om vores forskelligheder.

Der eksisterer to markante udfordringer i den forbindelse. Dels hvis vi ikke registrerer eller ser, hvornår forskellighederne spiller ind og dels hvis vi ikke erkender og anerkender, at vi er forskellige.

Leder – hvilken vej peger din finger?

Den er før hørt, men kan tåle at blive hørt igen: Alle medarbejdere skal ledes godt. Men for at lede alle godt, skal de ledes forskelligt.

Erfaringer viser, at jo mindre viden ledere har om medarbejderes forskelligheder, jo mere tager lederne udgangspunkt i sig selv. Vi er ganske enkelt tilbøjelige til at tro, at det er de samme ting – forhold, arbejdsopgaver, ledelsesformer, der motiverer andre, som det, der motiverer os selv – hvilket det sjældent, eller aldrig, er.

Når udfordringer opstår, er det interessant at se, hvilken vej fingeren så peger. Hvis ansvar er det, når bølgerne går højt, og kampe mellem ledere og medarbejdere fylder i dagligdagen?

Her kan vi så spørge om én ting – er den enkelte leder selvbevidst? Det er altid nemmere at pege på andre og i de fleste tilfælde er det ikke af ond vilje, men det skyldes ubevidst inkompetence. Det handler, som leder, om at skabe en bevidsthed om, hvor man selv står, og hvem man er. Hvad er ens egen opfattelse? Og hvordan er andres? Dernæst er det interessant at betragte, om der er lighed mellem opfattelserne, eller om der eksisterer en kløft mellem dem.

Når man som leder opnår en bevidsthed om, hvem man selv er, vil man i langt højere grad have styrken til at kunne påvirke og inspirere andre til at blive den bedste udgave af sig selv. Her er lederens fornemste opgave at give hjælp til selvhjælp og ganske enkelt gøre medarbejderen i stand til at forstå sig selv og andre.

Løft din bevidsthed til et højere niveau

At være bevidst er dermed en essentiel styrke for at nå resultater, fordi vores ubevidsthed kan skabe små forhindringer, vi kan snuble over – eller som i værste fald får os til at falde.

Prøv engang at tænke på et samarbejde, der har udfordret dig, og overvej så følgende; Hvad kan jeg gøre for at gøre vores samarbejde bedre? Hvilke bevidste handlinger kan styrke det samarbejde, vi har?

Som leder vil og skal man skabe resultater. Fælles for alle resultater vi gerne vil nå, er, at de kræver en indsats. Man må gøre noget. Vil du nå andre resultater, end dem du plejer, er du derfor nødsaget til at gøre noget andet, end det du plejer. Læs mere om, hvordan du kan styre din adfærd og nå nye mål i min kollega Rasmus Larsens indlæg om Adfærdmodellen

Hvis vi skal skabe resultater, skal vi forstå hinanden

Ved at erkende og ikke mindst anerkende hinandens forskelligheder kan vi nå bedre resultater og mere end det – det er sjovere at nå resultater på den måde.

Som stærke ledere skaber vi stærkere individer og stærkere teams. Ved at kende hinanden bedre, have forståelse for hinandens forskelligheder og vinde respekt for selvsamme, sætter vi skub i en verden af udviklingsmuligheder. Med den erkendelse, anerkendelse og bevidsthed skaber vi den bedste og mest gunstige grobund for resultater.


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö