Til værktøjsoversigt
Kultur / Strategi
Af Anne Thornemann Johansen - 02.05.2016

3 fokusområder til sikker succes

I denne artikel introducerer vi dig til et værktøj, som du og din organisation kan bruge til at skabe overblik og dialog om de 3 fokusområder, som i samspil skaber virksomhedens resultater.

Jeg går ud fra at resultatskabelse på et eller andet plan er et fokus hos dig? I hvert fald hører vi sjældent om ledere, der ikke på en eller anden måde har fokus på et resultat. Men hvor kan vi skrue i en organisation eller i et team for at skabe resultater? Det kan være at skabe omsætning, bundlinje, kundetilfredshed eller f.eks. medarbejdertilfredshed.

Når vi kigger på en organisation eller et team, så er der overordnet 3 faktorer, vi kan dreje på for at skabe resultater.

1. Strategi

Hvis vi vil ændre noget, må vi starte med en strategi for, hvad vi vil og hvorfor vi vil det. En plan som fortæller, hvilke handlinger vi skal gøre, hvilke mål og delmål vi skal løbe efter og ikke mindst, hvem der skal involveres? Strategien er kort sagt vores plan for at nå vores resultater.

2. Strukturer & Processer

For at understøtte strategien er det vigtigt, at vi sikrer os, at vi har de rigtige processer, strukturer og arbejdsgange i organisationen. Altså hvordan agerer og arbejder vi sammen? Hvilke systemer bruger vi… og bruger vi ikke? Hvilke nye systemer har vi brug for?

De fleste forstår vigtigheden af at skabe en sammenhæng mellem processer og strukturer og den strategi, man har. Som tandhjul i en maskine skal der være et sammenspil mellem de ændringer, en ny strategi medfører, og de processer og strukturer, som skal støtte op om det. Ikke noget nyt der. Alligevel fejler omkring 70% af alle strategier. Hvorfor?

3. Kultur

En ting som optager mange virksomheder er at sikre succesfuld strategiimplementering, og når nu 70 % af strategier fejler, er det jo interessant at kigge på HVORFOR?

I 75% af tilfældene skyldes det færdigheder og holdninger i organisationen. Vi glemmer simpelthen at dreje på det nederste tandhjul, kulturen. Eller vi drejer ikke nok! Et begreb som kultur kan være komplekst at forstå og arbejde med. Vi har i intenz valgt at definere kultur, som den måde vi tænker, føler og handler.


Tænk over hvordan kulturen i din organisation ser ud i forhold til den strategi, I har lagt, og de mål, I gerne vil nå.


Den måde vi tænker, føler og handler er netop det, som bliver afgørende for, om vi lykkes med vores strategi og får skabt de ønskede resultater.

Brug værktøjet her til at reflektere over, om I får drejet på alle tre tandhjul.

Ønsker du mere viden om, hvad begrebet kultur indeholder, eller flere konkrete værktøjer til at arbejde med at skabe en resultatfremmende og stærk kultur, så tilmeld dig vores 3 timers inspirationsseminar om performancekultur.

Lad os sikre, at kulturen er på plads i forhold til de resultater I jagter, så tandhjulene kører som smurt.


intenz Aarhus
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com 

intenz København
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Danmark
Tlf: 70 13 35 00
Email: intenz@intenz.com

Sitemap




Cookies

AarhusKøbenhavnStockholmMalmö